Tilbage til forsiden...

 

 

 

 

 

Ferie med hest og vogn. Lolland 2009.

På et aktivitetsmøde i januar, blev en bemærkning om at vi igen i år ville lave en tur for medlemmerne, årsag til at Kalundborg egnens køreforening holdt ferie med heste og vogne på Lolland.

Egon Larsen formand for Lolland Falster køreforening tilbød at tilrettelægge turen med start fra Krårup ved Sakskøbing over Vesterborg til Nebbelunde ved Rødby og retur til Krårup.

 

Alle dage var der sørget for arealer til indhegning, vaskepladser til hestene samt teltplads til kuske og ryttere når vi kom frem. Værtsfolkene bød på kaffe, udflugt i deres hestevogn og fortællinger om egne oplevelser.

Onsdag d.1. juli.

Heste og vogne transporterede vi i lastbiler og trailere til Egon og Jette Larsens bopæl i Krårup. Vi kom 11 personer fordelt på 3 maraton vogne, 1 ”prærie vogn” og 2 ryttere.

De varhelt utrolig imødekommende og hjælpsomme. Deres hjem stod åbent for os og de inviterede på aftensmad: Jette havde lavet flæskesteg og is med jordbær til dessert.  Vin, øl, sodavand.  Senere kaffe og kage. Uhmm hvor var det lækkert.

Aften hygge ved langbordet på plænen, med lidt godt til ganen og et spil gris. Vores ”prærievogn” blev indviet. Vi sov dejligt men skal have tykkere underlag.

Torsdag d. 2. juli.

Om natten havde Joan og Svend` s hest døjet med gærings kolik. De trak med den til kl. 5 om morgenen.

Vi nåede lige at lave et par kander kaffe, så kom Jette med kaffe / juice og Egon med morgenbrød til alle og tilbød samtidig at vi kunne låne deres mini bus til vores formiddags tur i Knuthenborg park & safari. Flot.

 

 Rohini kunne slet ikke stå for æsel føllene.

På grund af de høje varmegrader ventede vi til kl.16.30  med at spænde hestene for.

Jette og Egon med deres Frederiksborgheste guidede turen til frilandsmuseet ved Maribo, hvor vi nød udsigten over søen og de skyggefulde træer.

Godt sultne kom vi tilbage til Krårup - og Lenes mørbradgryde som var forberedt hjemmefra.

Fredag d. 3. juli.

Morgenmad. Hold da op! - igen forkælede de os på deres dejlige stilfærdige måde. Håber vi får mulighed for at gøre gengæld.

Hestene bliver fodret og striglet. Telte og andet grej pakkes omhyggeligt på vognene og kl. 10.15 køre vi. Det er allerede meget varmt. Vi har alle fået et kort, hvor ruten er tegnet ind. Men vi kan hele dagen køre efter pærerne fra Jens Peters heste.

Forrest Pia / Benny, Lene / Jens Peter Lilli / Orla, Joan, Svend, Rohini. Sara og Mia rider.

Vi skal gennem Bandholm, Reersnæs til Blanshoved. På Blans havn; et kønt og meget dejligt sted, spændte vi hestene fra til middagshvil og frokost til folk og fæ.

Videre gennem Hejringe til Vesterborg, hvor vi slog lejr hos Tove og Erik Boysen.

Det er hedt, solen bager og ingen naturlig skygge!!

Men det klarede et par haveparasoller. Et festligt syn.

De sidste km var det så varmt at hjul og hestesko afsatte spor i asfalten.

Efter hestene havde fået deres forplejning og foldene var sat op, blev vi budt på kaffe og kage i deres havestue. En enkelt og lidt medbragt gammeldansk klarede støvet på stemmebåndene.

Så var det tid at lave aftensmad. Jeg havde sørget for mørbrad med løg og Joan for salat og kartofler til alle.

Kl.ca 21. spændte værtsparret deres fjordheste for skovturs vognen og kørte os en dejlig aftentur til Kragenæs havn. 

I skyndingen var der ikke kommet lygter på vognen.

Kl. 22.45 er vi næsten tilbage men mangler lige et stykke med skov.!  

Der var ”sort udsyn”.

Heldigvis kom der ingen andre trafikanter.!

 

Lørdag d. 4. juli.

Vi bliver budt på morgen bord i udestuen med ”1 enkelt” til halsen og Tove delte ud af sin dejlige hjemmelavede æblegele.

Afgang Kl. 10.25. Efter Jens Peter har været ude at se efter Pia og Benny som måske, er kørt i forvejen.! Værtsparret med deres fjordheste og en flot restaureret charabanc, fulgte os til Søllested, hvor vi efter et hvil tager afsked med dem.

Endnu et jernbanespor skal krydses. Det har især givet Benny og Pia problemer. Da de er kommet forbi, lyder der bagfra et råb fra Svend.!  Han har set at begge baghjul på Jens Peters maratonvogn er gået løse. Ups! en forglemmelse. De bliver efterspændt nu.             

På hovedvej 9 passerer vi Halsted klosters karakteristiske gule arbejder huse, og den høje gamle vandpumpe.          

Temperaturen er faldet og det blæser. Vi opgiver middagsmaden, skridter og traver langsomt til Nebbelunde ved Rødby hvor vi kl. 15. 40 ankommer hos Ebbe og Sonja Thorsen.

Ebbe tog imod og viste os tilrette så hestene igen kunne nyde at blive vasket, fodret og komme på fold. Derefter skulle teltene stilles op og presenninger bindes til læ for gas apparaterne, så vi kunne komme i gang med ”dagens ret” som Pia og Benny havde sørget for.

Dejlige møre bøffer.

 

Vi har fået syet overdækning på skovturs vognen så alt er under tag og vi sidder i skygge / tørvejr. Vognen er 2,5 m lang og kan ændres til soveplads for 2 personer. Midter pladerne mellem bænkene kan nemt tages op. Den korte kan hænges på ryglænet af kuskesædet til inde spisebord. Den lange hænges på bagsmækken som ude køkkenbords plade.

Da Sonja kommer hjem fra et stævne, bliver vi vist rundt i stalden og slutter af med kaffe i deres udestue hvor Ebbe; ude og inde, fra gulv til loft havde voliere til alle sine farverige kanariefugle.

Godt bænket med kaffe og hjemmebag gik snakken til ca. kl.23.00 så meldte trætheden sig i almindelighed og i særdeleshed for aldersrepræsentanterne Orla og jeg. De seje holdt ud til kl. 1.30.

Søndag d.5. juli.

Det trækker op til regn. Da hestene og vi andre har fået vores morgen foder, blev telte og folde hurtigt pakket og læsset på vognene.        

Kl. 9.30 er der afgang.

  

Endnu engang får vi selskab da vi tager af sted.!

Ebbe tog cyklen og fulgte os til Ringsebøllevej. Sejt og meget hyggeligt.

Ebbe har ændret lidt på ruten så vi ikke skal køre så længe på hovedvejen. Der er meget trafik og de køre tæt på hestevognene.. Hvilket især Lene har haft det dårligt med..

Et sted er der malet store røde advarselstrekanter på vejen!  Det tager Prins og Laban helt bogstaveligt. Det måtte, set med hesteøjne, bestemt være lidt farligt at gå over.

Vi er fremme på slut destinationen i Krårup kl. 12.50.  

Hestene vaskes, fodres og bliver tøjret så de kan græsse. Heste og vogne skal igen læsses på lastbilerne inden hjemturen til Kalundborg.

 

Jens Peters hest markerer lige hvad den mener om det.!  River sig løs og giver deres bil et spark..

Nå, lidt ”surmuleri” skal der også være plads til.

 

 

 

Set i bakspejlet så har turen været lige ud ad landevejen.

Jette og Egon serverer afskeds kaffe med wienerbrød og mazarinkage. Ingen kan mærke at de i morgen, sammen med gode venner, tager til Anholt for at holde ferie med deres heste og vogn.                     

En stor tak til alle værtsfolkene og Egon og Jette for tilrettelæggelsen.

Til alle jer der endnu ikke har været med på tur:

I har nu hele vinteren til at klargøre vognene.

                  God fornøjelse.

                              Lilli Dyel.

 

 

  Lollandsturen 2009

Lilli's dagbog