Tilbage til forsiden...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

+

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Propositioner

 

 

Invitation til

Indendørs kørestævne

 

Søndag den 22. januar 2012

 

 

Stævneværter:  Sjællandske Sportskuske og Kalundborgegnens Køreforening

 

Stævnet afholdes på:           Ågerupgård Ridecenter, Ågerupvej 89,  4390 Vipperød –

    se mere på www.aagerupgaard.dk eller www.aags.dk

   

    Der er plads til max. 30 deltagere.

 

Konkurrencen omfatter dressur, forhindringskørsel og maraton i henhold til de reviderede regler ”Propositioner for Indendørsstævner” (okt. 2010)

 

Foreløbelig plan: Vi starter med dressur af første ekvipage i Ridehus 2 kl. 9.00

der varmes op i Ridehus 1.

Der må ikke skridtes af i ridehuset, afskridtning foregår udendørs – det kan anbefales at skridte en tur ned over den nærliggende campingplads.

Når alle har kørt dressur, er der pause.

I pausen sætter vi forhindringsbane (kegler) op i ridehus 1 og maraton-forhindringer i ridehus 2.   Efter pausen er der banepåvisning på begge baner.

 

Der køres i samme startrækkefølge som til dressuren i grupper af 3 – 5 ekvipager.

Alle i gruppen kører først forhindringsbanen og umiddelbart derefter maraton-forhindringerne. Opvarmning og afskridtning foregår udendørs.

 

Når alle ekvipager har kørt, samles vi til afslutning og præmieoverrækkelse.

 

Stævnet er åbent for medlemmer af Køre Selskaber og lokale Køre- og Rideforeninger i Danmark

 

Du kan melde til i følgende 4 klasser, hvor kuskens kvalifikationer indikerer klassen, der startes i.

Har kusken fået en ny, ung hest/pony, kan der meldes én klasse ned, dog kan der ikke meldes ned i klasse C/Let.  Stævneledelsen kan tage forbehold med begrundelse.

Oprykning til en sværere klasse skal ske, når en ekvipage har vundet den pågældende klasse mindst 3 gange i løbet af sæsonen (okt. – marts) og med max 70 point i dressur.

Oprykning sker først den efterfølgende sæson. Frivillig oprykning kan ske tidligere.

 

 

Klasse A/Svær                 1-spand hest og pony. Konkurrencekuske, der kører/har kørt internationale stævner, samt landsstævner i svær klasse inden for de sidste 4 år, og opklassificerede kuske fra klasse B..

                                            Dressur program 5

                                            Hastighed i forhindringskørslen: 240 m/min

 

Klasse B/MSv                  1-spand hest og pony. Øvede kuske herunder nye kuske, som har startet i klubstævner og opklassificerede kuske fra klasse C.

                                            Dressur program 4

                                            Hastighed i forhindringskørslen: 230 m/min

 

 

Klasse C/Let                     1-og 2-spand hest og pony. Mindre øvede kuske og debutanter samt juniorer. Ekstraliner til groom er påbudt for juniorekvipager i alderen 7 – 10 år.

                                            Dressur program 3 Let

                                            Hastighed i forhindringskørslen: 220 m/min

 

 

Klasse AB2                       2-spand hest og pony. Kuskekategori A og B samt opklassificerede kuske fra klasse C.

                                               A2: dressur program 5, hastighed i forhindringskørslen:

240 m/min

                                               B2: dressur program 4, hastighed i forhindringskørslen:

230 m/min


 

Propositioner for Indendørsstævner samt tegning og beskrivelse af de tre dressurprogrammer

finder du på DKF’s hjemmeside www.koereforbund.dk  under ”Køresport” – ”Reglementer”

 

 

 

Dressur:

o       Når du skal lære dressurprogrammet, er det vigtigt ikke kun at se på tegningen, men også at læse teksten

o       Der er ingen indledningsparade med hilsen, kun en

                             afslutningsparade med hilsen ved G

o       I program 5 er der i øvelse 5 forskel på volternes størrelse afhængig af om der køres med hest eller pony

 

 

Forhindringskørsel:

 

o       Portbredden i alle klasser er vognens hjulbredde + 20 cm.

o       Der er fri gangart i alle klasser

o       Der vil være ca 10 porte.

o       Kusken idømmes 0,5 strafpoint for hver sekund over max. tiden.

 

 

Maraton:

o       Der vil være 2 forhindringer, som køres 2 gange. 

o       Der gives 0,5 strafpoint pr sekund ekvipagen er i forhindringen.

 

Generelt:

  • Alle vogntyper er tilladt. Undtaget er vogne med luft/gummihjul, som har en dimension, der er mindre og svagere end knallerthjul. Deltagerne skal køre i den samme vogn i alle tre discipliner.
  • Maratonpåklædning bæres i alle tre discipliner. Sikkerhedshjelm bæres under alle discipliner. Sikkerhedsvest bæres i maraton og forhindringskørsel, men er et krav til juniorkuske under hele stævnet.
  • Startrækkefølgen er den samme i alle tre discipliner.
  • Alderskrav i henhold til FEI’s regler gælder også uden for banen. Der dispenseres for juniorkuske, der dog hele tiden skal have sin groom på vognen.
  • Alder på hest/pony: Skal være fyldt 4 år i stævneåret eller være ældre.
  • Stævneledelsen forbeholder sig retten til at aflyse klasser, ændre tidsplan eller nægte start med begrundelse.
  • Præmier: Der er sløjfer for gennemgående placeringer i hver klasse.
  • Officials kan deltage som aktive.
  • Gyldigt vaccinationsbevis skal forevises på forlangende.
  • Opstaldning i egen trailer/lastbil
  • Ågerupgårds Cafeteria er åbent i sekretariatets åbningstid med salg af mad samt kolde og varme drikke.
  • Yderligere oplysninger kan fås hos Helle Heebøll på hellehee@adslhome.dk eller pr SMS eller telefon til 29 78 77 88   eller hos Anne og Kurt Haupt på mail: haupt@c.dk eller tlf. 5950 7164eller 2277 4727.                
  • HUSK!! Du er selv ansvarlig for, at din hest/pony er ansvarsforsikret efter loven á 1. juli 2008.
  • Arrangørerne påtager sig intet ansvar for ulykker, skader el. sygdom, der måtte opstå

 

 

Tilmelding og Stævnegebyr:

 

  • Tilmelding med kuskens navn, hesten/ponyens navn, din vognbredde og klassen du gerne vil starte i til Hellehee@adslhome.dk senest d 9. januar 2012
  • Stævnegebyr 250 kr. pr. ekvipage.
  • Stævnegebyret skal være modtaget senest d. 9. januar 2012 på SSK’s bankkonto. Reg.nr. 4865  -  Kontonummer: 4869 244 678 .. Oplys dit navn, og hvad du betaler for.
  • Tilmelding efter denne dato betragtes som efteranmelding og der opkræves dobbelt tilmeldingsgebyr.
  • Tilmeldingen er først gældende, når stævnegebyret er modtaget
  • Der sendes ikke program pr post, men info kan findes på begge foreningers hjemmesider og info sendes pr mail til alle deltagere og hjælpere.

 

 

Vi glæder os til at se jer alle

venlig hilsen

 

Bestyrelsen for  Sjællandske Sportskuske og

Bestyrelsen for Kalundborgegnens Køreforening